Bartender skoler

Efter Programmet “Sommer i Sunny Beach” er bartender skolen kommet mere i søgelyset. Men hvilke skoler er der og hvilken forskel er der på de forskellige skoler?

Først skal det siges, at ordet skole i bartender skole ikke er beskyttet og derfor kan samtlige “skoler” kalde sig dette, også selvom opholdet kan være alt fra 3 dage til 4 uger. Denne forskel gør selvfølgelig også at der er en væsentlig forskel i kvaliteten af undervisningen.

Ligeledes er det vigtigt at vi husker at stillingen “bartender” heller ikke er en beskyttet stilling, og derfor er der ikke nogen egentlig diffination på stillingen, udover det at stå bag en bar. Hvordan udførelsen af jobbet bliver behandlet kan derimod variere stort. Det skal man have i mente ved de forskellige skoler, da nogle uddanner kommende cocktailbartendere, hvorimod andre mere er specialiseret i diskoteks bartender.

Forskellige Bartender skoler:

Den Europæiske bartender skole:
Den Europæiske Bartenderskole (EBS) er nok den mest seriøse bartenderskole, du kan komme i nærheden af, og den har også længe været den eneste rigtige skole som var tilgængelig for danskerne. EBS udbyder forskellige former for kurser mm. Bl.a kan du få et 5 dags bar kursus, hvor du lære de basale færdigheder du skal bruge, for at begå dig i bar branchen i Danmark. Ligeledes kan du også Vælge at tage deres bartender-uddannelsen, der kommer du på et 4-ugers intensivt bartender-kursus, hvor du vil blive oplært i alt inden for bartender-branchen. EBS er bl.a. den ældste bartender-uddannelse i EU og har bl.a. træningscenter i 10 forskellige lande; Danmark, Sverige, Norge, Finland, Kina, England, Tyskland, Thailand, Grækenland og USA. Pga. skolens mange års erfaring og med førende bartendere inden for branchen som instruktører kan man rolig sige, at EBS er den skole, man vil få mest ud af. Dog er det også den skole som er dyrest i pris.
Medlem af Rejsegarantifonden

Bartenderschool:
Bartenderskolen er placeret i Bad Gastein, Østrig og bliver tilbudt af Rejseselskabet “Team-benns” i sammenarbejde med det svenske Cocktailakademin. Det er begrænset hvor meget, vi kan informere om skolen, da vi ikke ved meget om det. Men for dem der ikke lige har så mange penge og drømmer om barkursus og evt. job i Alperne, kan denne anbefales, og til en pris a 8.599 ligger den i den billige ende af skolerne.
Går man på deres hjemmeside(se link ovenpå), vil man komme ind på en side hvor der står bartenderschool, Dog har EBS fået rettigheden til det, så fremover hvis skolen stadig er aktuel, vil det nok komme til at hedde noget andet. evt. Cocktailakademin eller TNT.
Medlem af Rejsegarantifonden

Utopia:
Utopia har siden 2009 sendt deres elever til Sunny Beach, Bulgarien, hvor deres elever vil gennemgå et kursusforløb á 3 uger, hvor skolen lover, at eleverne vil blive undervist i Bartending, flair, klassiske cocktails og ophold bag baren. Efter de 3 uger er overstået vil eleverne komme op i forskellige kategorier til eksamen, hvor de vil blive bedømt på deres viden og kunnen, af erfarenede personer inden for den danske bartender branche.

Fra November 2011 vil Utopia i sammenarbejde med Sloptrotters, også undervise kommende bartendere i Bad Gastein, Østrig. Her  vil eleverne kunne opleve den samme undervisning som skolen også tilbyder deres elever i Sunny Beach.

Skolen er især blevet kendt efter, at Tv3 startede deres nye program i 2010 “Sommer i Sunny Beach”, hvor man bl.a. følger elever fra skolen. Det må siges at virke mindre seriøs bartending, men selvfølgelig skal man også tage forbehold for, at programmet bliver klippet og klistret, så det passer til deres underholdningskoncept. Ligesom EBS er Utopia blevet mere og mere seriøst og bevæget sig mere væk fra at være en “druk skole” til en mere og mere kendt bartender skole.
Medlem af Rejsegarantifonden

West Bartending Academy:
West Bar Academy, så første gang dagens lys sommeren 2011. Navnet stammer fra en af de mange klubber og barer på Kos, nemlig den populære West Bar, der er særligt besøgt af øens Skandinaviske turister. Undervisningen foregår på Kos, hvor eleverne gennemgår et 4-ugers kursusforløb, som bl.a. omfatter flair, service, mixologi og praktisk arbejde bag baren. Under selve forløbet vil elever ligeledes få mulighed for at arbejde i baren på West Bar, så de løbende kan afprøve deres nyerhvervede viden!

For at få et diplom hos West Bar Academy, skal du bestå skolens afsluttende eksaminer, der primært består af klassiske bartendingdiscipliner, såsom flairing, free pouring, basisteori samt drinks og cocktails.

Barkursus:
Dette er en kursusbaseret skole, som har sæde i Århus og København og som udbyder specifikke kurser inden for forskellige områder inden for bartending. Bl.a. har de et internationalt bartender-kursus og flair-kursus. DrinksMeister har ikke meget erfaring med denne skole, så derfor er det svært at komme med en konkret udtalelse om indholdet af undervisningen.

Dansk Barskole:
Dette er kursusbaseret undervisning og selvom navnet, antyder dette, er det ikke en skole som så, som finder sted om sommeren på Rømø, som bl.a. er kendt for sit vilde natteliv om sommeren. Selvom Kurset bliver afholdt af Kim Hass, som mange kender pga. sin tidl. Dm titel i flair, er skolen ikke sjust noget vi vil anbefale. DrinksMeister har ikke direkte erfaring, men pga. forskellige henvendelser, ang. Dansk Barskole, hvilke ikke umiddelbart var positive, mener vi ikke at skolen er pengene værd. Dette er dog blot vores mening, og folk skal vaere velkomemn til at henvende sig til os, hvis de har andre meninger, men endtil da, vil vi anbefale en af de andre rigtige skoler.

Tjener uddannelse:
Vil man tage den helt traditionelt, er det muligt at tage en tjener uddannelse som bl.a. indebære en bartender uddannelse. Denne uddannelse variere dog fra de andre uddannelser inden for bartenden, da du her vil have en anden indfaldsvinkel, plus at du vil blive oplært i andre områder som indgår i tjenerfaget, Vin, cognac mm. Denne uddannelse tager 3 år og 4 måneder.


Share

3267
Stem på indlæget!
Thanks!
An error occurred!

468 ad

Tema Drinks