Skagen Sunset

Skagen Turistforening arrangerede igår sin Cocktailkonkurrence, hvor en lokal bartender løb med sejren. Særligt interessant med denne Skagen Sunset er, ikke overraskende, kravet om mindst én nordjysk ingrediens.

Skagen Sunset

Skagen Sunset

Dommerpanelet til konkurrencen bestod udover undertegnede, blandt andet også af to kente personer fra gastronomien, nemlig Peter Kreiner (direktør for Noma) samt Michelinstjernekokken Paul Cunningham.

SkagenSunset7

Vinderdrinken – Skagen Sunset:

En lille håndfuld havtorn (små gule bær, smager ret syrligt, lidt som en passionsfrugt. Vokser blandet andet vildt i nordjylland)
4 cl Gin (Plymouth)
2 cl Sukkerlage
1 Cl Limejuice
4 Cl Tranebær (toppes, så en “Tequila Sunrise effekt opnås)
Store isteringer i et rocksglas

Muddle limejuice, havtorn og sukkerlage. Hæld isterninger i, og hæld tranebærjuice i ned langs glasset.

Smagskommentar: En meget frisk cocktail, med en tydelig havtornsmag, efterfuldt af tranebær. Lidt syrlig i starten, måske en smule for meget (til mine smagsløg), men bløder lidt op efter at isen for lov at smelte. En flot cocktail, som pyntes med en top mynte.

Skagen Turistforening så gerne det bliver den nye Manhatten, eller blot en Copenhagen, men det bliver svært at få havtorn indført på landets og udlandets barer. Men til turisterne der besøger nordjylland, er det oplagt at server en Skagen Sunset med en passende præsentation.

Alt i alt, en god simpel cocktail, som både ligner og smager af Skagen.

1117
Stem på indlæget!
Thanks!
An error occurred!

468 ad

Tema Drinks