Gløggens historie

0
Lej en bartender  

Gløgg blev først kaldt for “glødet vin” (“glødg”), og oprindeligt havde den også et betydeligt lavere alkoholindhold end den gløgg man drikker nu om dage. Gløggen minder meget om den tyske “Glühwein”, som stammer fra det 19. århundrede. Da man efterfølgende opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Ved at anbringe sukker i et net over gløggen og antænde alkoholdampene, lod man sukkeret smelte ned i gløggen. Denne metode bruges dog ikke længere, da man hurtigt opdagede at denne metode halverede alkoholprocenten. Samtidigt med at alkoholprocenten steg, tilsatte man flere krydderier, og ud af dette kom den gløgg vi drikker i dag. Denne gløgg har p.g.a. de forskellige ændringer ikke meget til fælles med den oprindelige glødende vin.

Selv om ordet “gløgg” er forholdsvis nyt, så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede i det antikke Grækenland, kendte de til den søde og krydrede vin. I det 17. århundrede begyndte man at servere varm cognac med smeltet sukker i. Med tiden blev cognac erstattet med vin, og drikken kom tiden til at ligne mere og mere vore dages gløgg.
Det var dog først hen mod slutningen af det 19. århundrede, at gløgg blev til en juletradition, dog var dette stadig kun i Tyskland og andre tysktalende lande, først senere kom gløggen til Danmark. Traditionen blev hjulpet godt på vej af driftige forrretningsfolk, og omkring år 1900 fandt svenske spritfabrikanter på at forsyne gløggflaskerne med farvestrålende etiketter med nisser og andre julefigurer. I dag er gløgg i mange varianter blevet en fast bestanddel af de flestes forestillinger om julen.

Glöggen blev importeret i samme “pakke”, som fx halmjulebukken, Lucia, julestjernen og julestagerne med 7 lys.

Find dine favorit juledrinks her
Glögg

  • 4 liter rødvin
  • 1/2 liter portvin
  • 200 ml cognac
  • 200 ml. grand marnier
  • 500 g brun farin
  • 2oo gram mangler
  • 45 g kanel, hele
  • 45 g nelliker, hele
  • 4-5 skiver appelsin skal
  • 2 citron skaller

Ovenstående koges op under svagt plus og lad det kope over en times tid, og dermed give gløggen mulighed for at suge smagen til sig.

Lad det gerne trække et døgns tid.

Børnegløgg
  • 5 dl. solbærsaft
  • 5 dl. æblemost
  • 1 lille stykke hel ingefær
  • 1 stk. hel kanel
  • 5 hele nelliker
  • 50 g. mandelsplitter
  • 75 g. rosiner

Det hele, undtagen mandler og rosiner varmes igennem og trækker. Kanel, ingefær og nelliker fiskes op. Mandler og rosiner tilsættes.

Fra alle os til alle jer, ønsker vi jer, jeres familie og alle jeres venner, en glædelig og velsignet jul.
Mvh. DrinksMeister

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk – Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.