Sommercocktails

0
Lej en bartender  

Nu hvor der er lidt overskyet, er det måske en god idé at hjælpe sommeren lidt på vej – hvad med at booste sommerhumøret lidt ved at lave nogle lækre sommerdrinks?
Hos DrinksMeister har vi samlet nogle opskrifter på nogle friske drinks, som burde kunne lokke solen frem.

Ginger Colada

Har du lyst til en lækker, alkoholfri drink kan du prøve den friske variant af klassikeren Pina Colada, Ginger Colada.

Her skal du bruge

  • 10 cl Æblejuice (gerne ufilteret så den har lidt karakter)
  • 3 cl Hjemmelavet ingefærsirup eller Monin ingefærsirup
  • 6 cl Kokoscreme

Isterninger

Alle ingredienser blendes, og hældes over i et hurricaneglas. Sørg for at få så mange isterninger i din drink, så den ikke står og smelter – og derved bliver en tynd kop colada.
Du kan evt. tilføje lidt limesaft, for at gøre drinken mere frisk – og skal drinken være med alkohol, er det oplagt at anvende rom.

Se også: Prøv et cocktailkursus

Sorbet-drink til 4 personer

Meget nem og frisk sommerdrink, som også fungerer som en let dessert efter en lun grill-aften:

Du skal bruge

  • 4 kugler af din yndlingssorbet-is
  • En tør, mousserende vin

Put 4 kugler af din yndlingssorbet-is i 4 cocktailglas og overhæld dem med en tør, mousserende vin. Pynt med hindbær

Sangria

Du kan også lege at du er i Spanien og dele en kande sangria med vennerne på stranden

Du skal bruge

  • bådene fra en appelsin
  • en flaske spansk rødvin
  • 40 cl spansk rose
  • 5 cl brandy
  • 5 cl madeira
  • 50 cl kold orangeade
  • Jordbærstykker
  • isterninger

Appelsinbådende lægges i bunden af en kande, hvor de knuses med en træske. Efter vin og spiritus er tilføjet, stilles kanden i køleskabet med et klæde over i en times tid, for at falde til. Herefter slutter du af med at tilføje den kolde orangeade, jordbær og is.

Prøv også: Dark N stormy drink

Hvad drikker du her om sommeren?

Del gerne din egen sommerdrink med os andre her på DrinksMeister! Så kan det være vi får lidt mere gang i den danske sommer 😉

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk – Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.