Moderne cidere i test

1

Smagsprøvning af moderne cidere

Det var fredag og regnen stod ned i lange stænger. Ikke ligefrem cider vejr, men det hindrede ikke DrinksMeister i at teste fem spændende cidere på det danske marked. Vi testede 3 svenske cidere op imod to danske. To pærecidere og tre æblecidere. Testen bestod udelukkende af moderne cidere de så kaldte alkopop cidere. De minder i smag og produktion ikke om klassiske cidere; de er mere friske og et oplagt alternativ til drinks og øl på byturen.

Vi smagte på følgende cidere:

Fra venstre: HerrJunga Apple, Næsgaard Æble, Carlsberg Sommersby, Rekorderlig Pear og Kopparberg Pear.

Sådan testede vi:
Alle cidere blev serveret 10 min efter udtagning fra køleskabet, og vurderet på fem punkter. 1) Syn 2) Duft 3) Smag 4) Alkoholprocent bud 5) Samlet vudering med karakter 1-10 (10 højest). Først til slut blev det offentligtgjort for dommerpanelet hvilke cidere de havde smagt på. (Blindsmagning)

Dommerpanelet bestod af fem forbrugere, som bestod af Michael (44 år), Alice (38 år), Hanna (31 år), Camilla (30 år) og Bo (23 år). Resultatet af smagsprøvningen fremgår heraf:



(Tilfældig rækkefølge)

1. Cider: HerrJunga æblecider.

Dagens første cider var svenske HerrJunga Apple 4,6% æblecider. Prisklasse ca. 25 kr for 50 cl.
Resultatet (sammendrag) blev følgende fra de fem dommere:

Syn: Flot gul farve, med få bobler.
Duft: Frisk, lidt sød af pære og gæret æble.
Smag: Frisk, tilpas sød pæresmag, enkelte fandt dog smagen lidt kemisk, lidt ligesom slik.
Alkoholprocent vurderet til: 1,7 – 5,2% (Den er 4,6%)
Samlet vurdering: 5, 5, 7, 8, 5 = 6

Kommentar: På trods af at dette er en æblecider, var der bred enighed om at både duft og smag var mere i retningen af pære end æble. Alkoholprocenten var svær at fornemme. Alt ialt dog en cider som bestemt smagte godt, og helt sikkert vil få en god andel i det danske cidermarked.

2. Cider: Næsgaarden æblecider.

En Dansk cider fra mikrobryggeriet Næsgaarden. Pris 25 kr for 33 cl.

Resultatet (sammendrag) blev følgende fra de fem dommere:

Syn: Lidt bleg i farven og med mange bobler.
Duft: Svag snert af syrlige æbler.
Smag: Lang prikkende fornemelse på tungen afløses af en lidt tynd – næsten danskvandsagtig æblesmag. Kunstig eftersmag
Alkoholprocent vurderet til: 0 – 4% (Den er 4,5%)
Samlet vurdering: 3, 3, 4, 3, 5 = 3,6

Kommentar: Cideren fra det lille danske bryggeri faldt ikke i panelets smag. Den virkede alt for kunstig, “identitetsløs” og smagte af storproduktion. Generelt vurderet til en meget lav alkoholproducent og fik ord med på vejen som “danskvandsagtig, kunstig og tynd”.

3. Cider: Sommersby æblecider.

Carlsbergs Sommersby har været den hel store cider sucess i Danmark denne sommer. Undervejs kom anklager fra – angiveligt –  en konkurrent, om at Sommersby slet ikke var en cider og ikke indeholdte spor af æble. Pris ca. 14 kr for 33 cl.

Resultatet (sammendrag) blev følgende fra de fem dommere:

Syn: Flot gylden farve, få store bobler.
Duft: Krafitig aromatisk æbleduft, giver indtryk i retningen af æblejuice.
Smag: Æble, lidt sprittet sød og lidt tør eftersmag. Stor fylde fra start til slut
Alkoholprocent vurderet til: 3,7 – 5,6% (Den er 4,7%)
Samlet vurdering: 5, 5, 8, 8, 5 = 6,2

Kommentar: Der er ingen tvivl om, at denne Sommersby både smager og dufter af æble. En meget lang og fyldig smag, som holder længe efter i munden. Fik ord med på vejen som: Luksus cider, æblejuce med vodka og aromatisk æblesmag.

4. Cider: Rekorderlig pærecider.

Endnu en svensk cider, der udover pære også har skovbær, passionsfrugt, jordbær-lime og hyldeblomst cidere i sortimentet. Pris ca. 20 kr for 50 cl.

Resultatet (sammendrag) blev følgende fra de fem dommere:

Syn: Lys, næsten champagneagtig med tilpas mængde bobler.
Duft: Blomster, hyldeblomst, pære, æble – på en naturlig måde.
Smag: Lang prikken på tungen efterfølges af pære/hyldeblomst smag. Lang fylde med frisk sødme.
Alkoholprocent vurderet til: 3,5 – 5% (Den er 4,5%)
Samlet vurdering: 6, 6, 7, 8, 6 = 6,6

Kommentar: Som at dufte til en blomsterende pære/æble plantage med en snert af hyldeblomst. Smagen er konstant og holder ved længe efter i munden. Fik ord med på vejen som: God til velkomst, dejlig frisk og god cidersmag.

5. Cider: Kopparberg pærecider.

Svensk pærecider fra Kopparberg. Pris ca. 20 kr for 33 cl.
Syn: Lysegul med mange bobler
Duft: Frugtagtig, lidt svag i det.
Smag: Mild prikken på tungen. God balance mellem surhed og sødme, masser af pære/æble smag.
Alkoholprocent vurderet til: 3 – 5,5% (Den er 4,5%)
Samlet vurdering: 4, 7, 7, 8, 9 = 7

Kommentar: Testens klare vinder hos flertallet i panelet og dermed også dagens vinder. En god balance mellem surhed og sødmen skaber en perfekt cider i harmoni med sig selv. Fik ord med på vejen som: “Kvalitets cider”, “cider som alle kan lide” og “mildt med sikkert indtryk”.

Forbrugerpanelet var forholdsvis sikker i deres afgørelse, det blev svenske Kopparberg pærecider som vandt dagens smagsprøvning. Den samlede vurdering blev på 7 ud af 10 mulige. Dårligst i dagens test var æblecideren fra Næsgaarden (score 3,6), et produkt fra et lille mikrobryggeri i Danmark. Den meget omtalte Sommersby (score 6,2) lå i hård konkurrence med HerrJunga æblecider (score 6,0) og Rekorderlig pærecider (score 6,6).

Denne smagsprøvning tog udgangspunkt i den almene forbrugers dom over nutidens moderne cidere.

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk - Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

1 kommentar

  1. Pingback: Ny Cider test - Kan man smage hvad der er i? | DrinksMeister - Drinksopskrifter, Cocktails, Guides, Tips & Tricks til hjemmebaren

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.