Ny Cider test – Kan man smage hvad der er i?

2

Så er det blevet tid til en ny test af markedet mange nye “moderne” cidere. Denne test har set nærmere på de mange nye smagskombinationer, og vi tester derfor om lime og lakrids, eller gule blommer eller måske solbær er det nye hit. De deltagende produkter er; Cult’s nye cider, Mokaï, Ørbæk’s økologiske CiderKiss, Fizz gule blommer, Hannas Blacklime og HerrJunga med solbær/lime. Kort sagt, to danske, to svenske og en enkelt estisk.

Intro:
I de seneste to år har markedet for cidere eksploderet, og næsten dagligt introduceres nye cidere til de hungrende superforbrugere – de festglade unge. Denne test sætter fokus på kvaliteten af de mange nye varianter man finder i supermarkedet. Vi testede om cider med gule blommer rent faktisk ved blindtest kan smags, eller om Cult Mokaï’s hyldeblomstcider smager af ja – hyldeblomst? Som det ses i resultat kan testpanelet ikke entydigt ramme en eneste cider rigtigt.

Sådan testede vi:
Panelet bestod af fire forbrugere i alderen 24-27 år, der vurderede hver enkelt cider efter følgende kriterier; syn, duft, smag, samlet vurdering. Ciderne blev smag på skift, så panelet aldrig havde flere af samme cidere inde ad gangen. Mellem hver smagning fik testpanelet renset smagsløgene med danskvand.

Resultatet af cidertesten:

Det lykkes kun CiderKiss at overbevise dommerne om dens sande smag, som dog også er den klassiske, nemlig æble. Med en pointscore på 3 blev CiderKiss testens klart bedste og langt foran den svenske Hannas lime/lakrids cider, der kun fik en score på 1,5. Denne blindtest viser altså, at forbrugerne ikke kan smage om det skulle være hyldeblomst, solbær eller gule blommer der i proppet i cideren. Kun vinderen smagte ikke af boblevand med sprut i. Sammenligner man denne test med DrinksMeisters lignende cidertest sidste år, ville CiderKiss dog kun få en 3 plads, lige foran den populære Somersby æble.

HerrJunga Solbær/lime cider:

Syn: Intens rød farve, sparsomme bobler, klar i farven.
Duft: Udpræget duft af frugt, røde blommer? Måske solbær. Dufter af Rynkeby rød saft.
Smag: Tilpas sød, dog lidt kunstig. Lidt rød blomme og tranebær smag over den.
Vurdering: 2
Alkoholprocent bud (er 4,5%): 5, 4, 4.5, 5
Kommentar:
”Ligner og smager som en rynkeby rød saft med kulsyre og sprut”
”Dufter og smager ligesom sunlolly solbær”

Fizz Gule Blommer cider:

Syn: Gylden med fine bobler, klar. Champagne-agtig look.
Duft: Dufter af en sød nectar champagne, dog lidt svag karakter. Måske lidt fersken duft.
Smag: Sødlig med en lidt bitter eftersmag, en anelse kunstig smag. Fersken frugtvin med brus.
Vurdering: 2,5
Alkoholprocent bud (er 4,7%): 6, 4, 6, 5
Kommentar:
”Den er svært at gætte, måske pære/stikkelsbær cider”
”Smagen minder mig om peach-melba yougurt”

Hannas Blacklime (Lime &Lakrids) cider:

Syn: Lysegrøn, ligner sportsvand, med få bobler.
Duft: Kraftig intens duft, lidt vermouth blandet med ubestemmelig og lidt ubehagelig syntetisk duft.
Smag: Mundskyldssmag, ubestemmelig kraftig med lang eftersmag, der godt kunne minde om noget hvidvin og lime.
Vurdering: 1,5
Alkoholprocent bud (er 7%): 5, 5, 6, 5
Kommentar:
”Duften minder mig om tandlægen, ikke ligefrem optimalt når man vil drikke en cider til en fest”
”Smager lidt af kaktus og hvidvin blandet med faxe kondi”
”Den lugter af den lim vi havde i folkeskolen – meget ubehagelig!”

Cult Mokaï Hyldeblomst cider:

Syn: Helt klar, ligesom danskvand. Mange bobler.
Duft: Sød, tyggegummi, måske lidt blomster.
Smag: Meget sød, kunstig og lidt pære/æble smag. Snert af litchi. Tam og kedelig kedelig.
Vurdering: 2
Alkoholprocent bud (er 4,5%): 4, 3, 3, 4
Kommentar:
”Dette er ikke en cider, men sodavand med spiritus!”
”God til en teenager der ikke kan lide smagen af sprut”

CiderKiss Æble øko cider:

Syn: Kraftig gylden gul farve, som en pilsner med fint skum og bobler.
Duft: Æble, gæret æble. Fin styrke. Lidt øl duft over den.
Smag: Gæret æble på den gode måde. Som en øl lavet på æbler med fin bitterhed. Fylder meget i munden og har en lang behagelig eftersmag.
Vurdering: 3
Alkoholprocent bud (er 4,8%): 5, 5, 5.6, 5
Kommentar:
”Godt sammenspil mellem farve, smag og duft. Et godt alternativ til øl.”
”Den eneste som smager gæret, ligesom øl, bare lavet på æblejuice.”
”Anderledes – ikke en sukkersød cider”

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk - Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

2 kommentarer

  1. Pingback: Mojitomani - mojito guiden | DrinksMeister - Drinksopskrifter, Cocktails, Guides, Tips & Tricks til hjemmebaren

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.