Danmarks bedste bartendere klar til nordisk finale

0

De seks bedste danske bartendere i dette års konkurrence Diageo World Class Bartender of the Year er nu fundet, og de har kvalificeret sig til den nordiske finale. Den afholdes på d’Angleterre i København i juni, hvor der konkurreres over to dage. Her afgøres det, hvem der er Nordens bedste bartender, samt hvem der får lov til at repræsentere Danmark i den globale finale, som foregår i Sydafrika til september.

 

Diageo World Class Bartender of the Year er verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence. I de syv år, som konkurrencen har eksisteret, har intet mindre end 15.000 bartendere fra 50 lande deltaget. Inden længe afgøres det, hvem der skal repræsentere Danmark.

De seks danske bartendere, som har kvalificeret sig til den nordiske finale på d’Angleterre i juni, er:

  • Ted Darko (Bar25, København)
  • Magnus Hamann (Fidels, Aarhus)
  • René Hedeland Larsen (Ruby Cocktail Bar, København)
  • Bastian Leander Andersen (St. Pauls Apothek, Aarhus)
  • Nikolaj Brøndsted (Good Spirits, tidligere chefbartender for MASH restauranterne)
  • René Jensen (The Union Bar, København)

Se også: Cocktailbarer i København

I den nordiske finale kommer de herrer til at kæmpe mod seks norske og seks svenske bartendere om at kunne kalde sig Nordens bedste bartender. For danskernes vedkommende er der tale om et titelforsvar, da Hardeep Rehal vandt sidste år og i øvrigt opnåede den bedste danske placering nogensinde, da han fik en 10. plads i den globale finale. Uanset om titelforsvaret lykkes, vil den bedste dansker i den nordiske finale kvalificere sig til den prestigefyldte globale finale, som foregår i Syadafrika til september.

Se også: Klassiske cocktails

Bartenderne bliver i København bedømt af et erfarent dommerpanel bestående af brancheeksperter, tidligere vindere og deltagere, som nøje vurderer præstationerne. Der bedømmes ud fra kvaliteten af cocktailopskrifterne, kreativitet og showmanship, for den sublime cocktail er en helhedsoplevelse, der skal pirre alle sanserne. Konkurrencen løber over to dage, hvor der undervejs foregår et udskilningsløb, så der til sidst kun er tre deltagere tilbage, en fra hvert land.

Ted Dako - Magnus Hamann - Rene Hedeland Larsen

Se også: Aarhus barguide

 

Share.

About Author

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.