Danmarks bedste bartendere klar til nordisk finale

0

De seks bedste danske bartendere i dette års konkurrence Diageo World Class Bartender of the Year er nu fundet, og de har kvalificeret sig til den nordiske finale. Den afholdes på d’Angleterre i København i juni, hvor der konkurreres over to dage. Her afgøres det, hvem der er Nordens bedste bartender, samt hvem der får lov til at repræsentere Danmark i den globale finale, som foregår i Sydafrika til september.

 Se også: Danmarks bedste bartender kåret

Diageo World Class Bartender of the Year er verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence. I de syv år, som konkurrencen har eksisteret, har intet mindre end 15.000 bartendere fra 50 lande deltaget. Inden længe afgøres det, hvem der skal repræsentere Danmark.

I den nordiske finale kommer de danske bartendere til at kæmpe mod seks norske og seks svenske bartendere om at kunne kalde sig Nordens bedste bartender. For danskernes vedkommende er der tale om et titelforsvar, da Hardeep Rehal vandt sidste år og i øvrigt opnåede den bedste danske placering nogensinde, da han fik en 10. plads i den globale finale. Uanset om titelforsvaret lykkes, vil den bedste dansker i den nordiske finale kvalificere sig til den prestigefyldte globale finale, som foregår i Syadafrika til september.

Se også: Aarhus barguide

Bartenderne bliver i København bedømt af et erfarent dommerpanel bestående af brancheeksperter, tidligere vindere og deltagere, som nøje vurderer præstationerne. Der bedømmes ud fra kvaliteten af cocktailopskrifterne, kreativitet og showmanship, for den sublime cocktail er en helhedsoplevelse, der skal pirre alle sanserne. Konkurrencen løber over to dage, hvor der undervejs foregår et udskilningsløb, så der til sidst kun er tre deltagere tilbage, en fra hvert land.

Se også: DM i freestyle Mixology 2014

PRAKTISK INFORMATION

Program for World Class Cocktail Session
Sted: Balthazar Champagne Bar
Tid: Onsdag d. 17. juni kl. 14.00 – 16.00
Værter: Rikard Enell (SE) og Jesper Høst (NO)
Beskrivelse:
De to tidligere nationale vindere af Diageo World Class Barternder of the Year, Rikard Enell og Jesper Høst giver en grundig indføring i kunsten at lave en cocktail samt baggrunden for den igangværende cocktailrevolution, som foregår verden over. Arrangementet er eksklusivt for journalister.

Se også: Danmarks bedste bartendere klar til nordisk finale

Program for den nordiske finale i Diageo World Class Bartender of the Year

Dag 1, tirsdag d. 16. juni (lukket for offentligheden)

Sted: Balthazar Cocktailbar
Beskrivelse:
På Dag 1 konkurrerer de 18 bartendere om at kvalificere sig til finaledagen, Dag 2. Bartenderne skal vise deres værd over for dommerne ved to udfordringer med fokus på henholdsvis sanserne (Sensory) og den legendariske Martini cocktail (The Time Traveller). Seks bartendere, to fra hvert land, går videre til Dag 2.

  • Kl. 11.00: Udfordring 1: Sensory Challenge
  • Kl. 15.00: Udfordring 2: The Time Traveller Challenge

 

Dag 2, onsdag d. 17. juni (åben for journalister og gæster)

Sted: Hotel d’Angleterre

Beskrivelse: På Dag 2 er der ligeledes to udfordringer. Først vil de seks bartendere blive stillet over for en meget krævende udfordring (Mystery Box), idet de får en kasse med vilkårlige ingredienser, og derudfra skal de skabe en velsmagende cocktail. Den bedste bartender fra hvert land går videre til den sidste og afgørende udfordring (Speed & Sensory), hvor bartenderne på tid skal lave deres egen version af velkendte cocktails – mellem tre og seks cocktails – som Cosmopolitan og Moscow Mule. Her afgøres det, hvem der kan kalde sig Nordens bedste bartender i 2015. De tre bartendere kan samtidig bryste sig af at være nationale mestre, og at de har kvalificeret sig til den globale finale, som afholdes i Sydafrika til september. I den sidste udfordring skal de tre bartendere kreere de fleste og samtidig bedste cocktails på tid. Vinderen heraf kåres som Nordens bedste bartender 2015.

Se også: Fantastisk rom og nye lækre cocktails fra Venezuela

Dag 2 finder sted på det fashionable d’Angleterre, hvor specielt indbudte gæster nyder en god middag, mens konkurrencen foregår oppe på en scene. Aftenens vært vil være Hasse Bank Johansen, der i 2013 repræsenterede Danmark ved den global finale i World Class Bartender of the Year.

  • Kl. 18.00: Ankomst til d’Angleterre og velkomstcocktails
  • Kl. 19.00: Middagen serveres
  • Kl. 19.15: Udfordring 1 (semifinale): Mystery Box Challenge (seks bartendere gennemgår udfordringen)
  • Kl. 21.00: Kåring af nationale vindere/nordiske finalister
  • Kl. 21.45: Udfordring 2 (finale): Speed & Sensory Challenge (tre bartendere gennemgår udfordringen)
  • Kl. 23.15: Kåring af den nordiske vinder

 

Deltagere fra Danmark:

  • Ted Darko (Bar25, København)
  • Magnus Hamann (Clemens Gastro & Bar, Aarhus)
  • René Hedeland Larsen (Ruby Cocktail Bar, København)
  • Bastian Leander Andersen ( Pauls Apothek, Aarhus)
  • Nikolaj Brøndsted (Good Spirits, tidligere chefbartender for MASH restauranterne)
  • René Jensen (The Union Bar, København)

Deltagere fra Sverige:

  • Christian Eronen Kruse (Strøm Bar, Malmö)
  • Robin Abrahamsson (Rex Bar & Grill, Umeå)
  • Thomas Jordansson (Cuckoo’s Nest, Göteborg)
  • Tom Surma (Restaurang Familjen, Göteborg)
  • Joakim Olsson (Avalon Hotel, Göteborg)
  • Karl-Martin Edin (Umeå)

Deltagere fra Norge:

  • Jonas Junge (Bakgården Bar, Kristiansand)
  • Christoffer Johansson (Himkok, Oslo)
  • Torbjørn Efteland (Bare på 13, Bergen)
  • Sondre Torgersen Kasin (Morgenstierne, Oslo)
  • Jørgen Dons Raus (Raus, Trondheim)
  • Timothy Alun Mulbeyer (Oslo)

Dommerne

Marian Beke, Bar manager for Nightjar i London

Slovakiske Marian Beke har de seneste 11 år haft base i London. Udover at være bar manager for Nightjar i London rejser han verden rundt som konsulent og deler ud af sin omfattende viden om den internationale cocktailscene.

Erik Lorincz, World Class global vinder 2009

2009-vinderen Erik Lorincz er oprindeligt fra Slovakiet, men er nu bosat i London, hvor han er at finde på The Savoy Hotel. Lorincz er verdenskendt for at indarbejde botaniske elementer i sine cocktails, men især er han blevet synonym med god stil og gentlemanship bag baren.

Justin Smyth, global World Class brand ambassadør

Justin Smyth kommer fra Sydafrika, men har nu hele verdenen som sin arbejdsplads i kraft af sin rolle for Diageo World Class Bartender of the Year. Før det var Smyth global ambassadør for Ketel One. Smyth har hen ved 20 års erfaring og har vundet adskillige priser, da han var bartender, blandt dem Evening Standard Best Bar 2000 og Class Bar best cocktail menu 2003.

 

Special guests/dommere:

  • Hasse Bank Johansen, dansk World Class vinder 2013
  • Rikard Enell, svensk World Class vinder 2014
  • Jesper Høst, norsk World Class vinder 2014
  • Hardeep Rehal, nordisk World Class vinder 2014 og nummer 10 ved den globale finale 2014

 

 

Om Diageo World Class

Diageo World Class er verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence. 15.000 bartendere fra 50 lande er til dato blevet trænet gennem konkurrencen, der har eksisteret i nu syv år.

 

I konkurrenceforløbet bliver bartenderne testet i deres mixologi-evner, og undervejs skabes exceptionelle drikkeoplevelser og bartenderfaget tages til nye højder.

 

Diageo World Class giver desuden bartenderne vejledning og træning gennem partnerskaber med nogen af branchens allerdygtigste skikkelser, og vinderen ryger direkte til tops i den internationale superliga.

 

Bartenderne dyster i en lang række forskellige udforinger, der tager udgangspunkt i Diageos portefølje af reserve-brands: Ketel One, Cîroc, Tanqueray No.TEN, Don Julio, Ron Zacapa, Talisker, Cardhu og Singleton Classic Malts samt Johnnie Walker Gold Label Reserve, Johnnie Walker Blue Label og Johnnie Walker Platinum Label.

Share.

About Author

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.