Svenske Charlotta Berggren vinder Linie Award bartenderkonkurrencen 2015

0

Der blev desværre ingen dansk sejr, da Rolf Bender Jensen fra cocktailbaren Oak Room i går deltog i den anerkendte bartenderkonkurrence Linie Award i Stockholm. Det blev den svenske bartender Charlotta Berggren fra Svartengrens i Stockholm som løb af med sejren. Det var dermed første gang nogensinde, at en kvinde har vundet Linie Award.

Se også: Rolf Bender Jensen vinder dansk semifinale for bartendere

”Det føles helt fantastisk. Jeg er vandt til at være den eneste kvinde i bartenderkonkurrencer. Men når jeg sidder i bartenderjuryen til Linie Award næste år, vil jeg meget gerne se, at mindst halvdelen af finalisterne er kvinder,” sagde en glad og stolt Charlotta efter finalen.

Juryen komplimenterede blandt andet Charlottas drink for at være perfekt afbalanceret med nordiske råvarer afstemt til hovedkomponenten, Linie Aquavit.

For mange af deltagerne er finalen i Linie Award kun en ud af mange anerkendte konkurrencer, de vil komme til at deltage i, i løbet af deres karriere. Linie Award er kendt som det uofficielle nordiske mesterskab for bartendere og kokke, og bliver set som et springbræt for unge talenter i branchen imod international bevågenhed.

Se også: Akvavit guide

Charlottas vinderdrink:

Linie in Sight

  • 5 cl Lysholm Linie Aquavit
  • 1 cl Punsch
  • 3 cl Citronsaft
  • 3 cl Gulerods juice
  • 1,5 cl Sukker sirup

«Det er vigtigt du har din juice presset og parat. Jeg bruger orange gulerødder fra Gotland, som er store og indeholder masser af kraft og smag. Put alle ingredienserne i shakeren og shake med is. Slut af med en god strainer op i et coupette glas.»

– Charlotta Berggren

Share.

About Author

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.