To danskere klar til cocktail-mesterskaberne

0

 

Hardeep Rehal og Hasse Bank Johansen sejrede i går i den danske finale i Diageo World Class. De to vindere skal nu repræsentere Danmark ved den europæiske finale i Madrid i slutningen af maj.

København og Århus har Danmarks to bedste bartendere. Det står klart, efter Hardeep Rehal fra cocktailbaren 1105 og Hasse Bank Johansen fra cocktailbaren St. Pauls Apothek i går løb med sejren i den danske landefinale i konkurrencen Diageo World Class, der er bartendernes svar på VM.

– Konkurrencen var på et meget højt niveau i år, og deltagerne havde stor tiltro til egne evner og hvilede godt i sig selv. Jeg er meget glad for at gå videre og for, at dommerne forstod budskabet og værdsatte, hvad jeg ville med min første cocktail, siger Hardeep Rehal.

Han var oppe imod 14 af landets dygtigste bartendere, der var samlet på cocktailbaren Lidkoeb på Vesterbro til den danske finale. Her skulle deltagerne på skift overbevise dommerne om deres evner, viden og showmanship.

Kreativiteten var helt i top blandt deltagerne, der imponerede dommerne med en række usædvanlige cocktails med ingredienser som guldstøv, pistaciesirup, beef jerky, masala og garniture med jernskruer.

 

Rødbedesirup og barndomsminder

Fra første finalerunde blev Hardeep Rehal, Hasse Bank Johansen, Kasper Riewe Henriksen og Jonas B. Andersen udvalgt til den afgørende dyst. De fire bartendere fik herefter på skift 15 min. til at vælge ingredienser, de ikke kendte på forhånd, fra en ’mysterybox’, mixe og præsentere deres cocktail for dommerne.

Hardeep Rehal valgte at komponere en new nordic-inspireret cocktail ”Danish Earth”. Den faldt i dommernes smag.

Danish Earth:

  • Tanqueray 10
  • Bornholmsk Bitter
  • Rødbedesirup
  • Honning
  • Limesaft
  • Æggehvide
  • Rød skovsyre til garnering

Hasse Bank Johansen, der vandt den anden finaleplads, lod sig inspirere af barndommens familiesammenkomster hos sine bedsteforældre og sammensatte cocktailen ”The Heritage”.

The Heritage:

  • Tanqueray 10
  • Grand Marnier
  • Absinth
  • Ufiltreret æblejuice
  • Sukkersirup
  • Citronsaft
  • Citronskal til garnering

Turen går til Madrid

Gårsdagens vindere kan nu se frem til at dyste mod Europas bedste bartendere, når de rejser til Madrid i slutningen af maj og repræsenterer de danske farver ved den europæiske finale i Diageo World Class.

Her kæmper Herdeep og Hasse om én dansk plads i den globale finale, der i år afholdes på et eksklusivt krydstogsskib, der sejler rundt i Middelhavet mellem destinationer som Monaco, Saint-Tropez og Barcelona.

Danske finalister

  • Hasse Bank Johansen, St. Pauls Apothek
  • David G. Nielsen, MASH
  • Sean Kennedy, Honey Ryder
  • Stefano Censi, Umami
  • Hardeep Rehal, 1105
  • Johan F. Cordoba-Carstensen, St. Pauls Apothek
  • Kasper Riewe, Duck and Cover
  • Humberto Marques, 1105
  • Jonas B. Andersen, Strøm
  • Vasil Rusinov, Sidebar
  • Andreas Stern-Peltz, Restaurant Pluto
  • Michael Olsson, Pluto
  • Jannick Gram, Balthazar
  • Joachim Andgren, Barstart
  • Sune Risum-Urth, Rubys

Dommerpanelet

  • Max La Rocca, Europæisk Diageo World Class-ambassadør
  • Tim Vollerslev, sommelier og vinanmelder
  • Deano Moncrieffe, vesteuropæiske Don Julio-brandambassadør

Brands i finalen

  • Johnnie Walker Blue Label, – Gold Reserve og – Platinum
  • Ron Zacapa
  • Don Julio
  • Ketel One
  • Cîroc
  • Tanqueray 10
  • Grand Marnier
  • Talisker

Om Diageo World Class
Diageo World Class blev lanceret i 2009 og er i dag verdens største og mest anerkendte bartenderkonkurrence. Der er undervejs lavet 100.000 cocktails, og 15.000 bartendere fra 50 lande er blevet uddannet gennem konkurrencen, der kører for femte år i træk.

Verdens 50 bedste bartendere udvælges til at deltage i den globale finale, der i år foregår d. 4. – 9. juli på et luksuriøst krydstogsskib, der sejler til udvalgte destinationer i middelhavsregionen.

World Class tilbyder bartendere verden over et unikt træningsforløb gennem partnerskaber med de mest inspirerende og anerkendte industriguruer, redaktører, livsstilsmeningsdannere og partnere i toppen af deres felter.

Share.

About Author

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.