Drinks nyheder

Fantastisk rom og nye lækre cocktails fra Venezuela

Diplomatico rom har netop afholdt deres internationale bartenderkonkurrence for anden gang. Læs her, hvem der vandt konkurrencen og se opskriften på de tre bedste cocktails fra Diplomatico World Tournament

 

”Are there any party animals on the bus?”

Den store turistbus er fyldt med smilende og festglade bartendere, der skriger tilbage i fælles råb: ”YES”, mens endnu en flaske med Diplomatico Reserva Exclusiva ryger rundt i bussen og ender som enten shots eller i bunden af et papglas fyldt med is. Manden bag spørgsmålet er den energiske og altid smilende Nathan Beasley, en af fire dommere i konkurrencen Diplomatico World Tournament – det venezuelanske rommærkes svar på et verdensmesterskab for bartendere. En smule mindre i størrelse og anerkendelse end de største bartenderkonkurrencer som Diageos World Class eller Barcadi Legacy er konkurrencen stadig ’en big deal’ inden for bartenderkredse. 28 deltagere fra lige så mange lande var derfor i slutningen af april rejst til Venezuela for at dyste om førstepladsen og en check på 10.000 dollars. Da ovenstående scene udspillede var konkurrencen slut efter fem hektiske dage, vinderen var fundet og bartenderne kunne endeligt slappe af og nyde Venezuelas smukke natur. Men inden da havde de været i skarp konkurrence med hinanden og til at repræsentere de rød-hvide farver var danske Rasmus Poulsgaard fra baren Duck and Cover taget af sted. Han havde vundet den indledende runde i Danmark, og den 34-årige bartendere havde som udgangspunkt en forventning om at klare sig godt i konkurrencen.

 

Mystery rom
Bartenderne havde alle taget mindst otte dage ud af kalenderen for at deltage i konkurrencen, der først rigtigt gik i gang på tredje dagen efter at deltagerne indledningsvist havde præsenteret de kræsne dommere for de cocktails, der havde sikret dem sejren i de kvalificerende nationale konkurrencer. Forude var gået nogle hektiske dage, hvor jetlag, store mængder alkohol og for nogle bartenderes vedkommende – mangel på søvn på grund hotellets næsten døgnåbne terrassebar – havde sat sit spor. I mens havde alle 28 deltagere set hinanden an, drukket og grinet, og forberedt sig på konkurrencen, hvor de efter fire runder bestående af to cocktailrunder, en videnstest og en blindsmagning, blev skåret ned til blot otte deltagere, der på konkurrencens sidste dag skulle dyste om æren og førstepræmien på 10.000 dollars. Efter de indledende runder, hvor alle var gået videre, skulle deltagerne så endeligt på usikker grund, da de blev bedt om at lave en cocktail baseret på Venezuelas enestående frugt- og grøntsags-skattekammer. Bananer, mango, appelsiner, limes, figner, mynte og et hav af andre krydderurter var frit tilgængelige for deltagerne. Danske Rasmus Poulsgaard havde valgt at lave en Mint Julep lavet på bl.a. figensirup, rom og naturligvis mynte.

Kom til rom og cocktailfestival 

Mafia-agtig chef
Presset fra de fire dommere og de mange tilskuere påvirkede dem tydeligt. Jigs rystede mellem nervøse fingre, og en enkelt deltagere måtte sågar ligge garniture på sin cocktail med begge hænder, fordi den hånd, der holdt pincetten, rystede for meget til at udføre opgaven. Blandt tilskuerne var Jose Balesteros, den øverste direktør for Diplomatico, en solbrændt herre på omkring de 60 år, naturligvis iført hvidt jakkesæt. Med udsigt over byens lys blev de otte finaledeltagere afsløret efter en lang og nervøs dag, hvor bartenderne havde kæderøget og gående for sig selv gennemgået deres præsentationer inde i hovedet.

Sejr til lille nation
Desværre gik danske Rasmus Poulsgaard ikke videre fra den anden runde, hvor 20 bartendere blev sortereret fra med otte tilbage til at kæmpe om første præmien på de 10.000 dollar.

Rasmus Poulsgaard var naturligvis ikke begejstret for, at han ikke gik hele vejen til toppen, men tog afgørelsen pænt.

”Det er noget andet, end det jeg står for, som dommerne ligger vægt på i en konkurrence som denne her, og det kan jeg ikke gøre noget ved,” fortæller Rasmus Poulsgaard, der i sin tilgang til cocktails er væsentligt mere fokuseret på indhold end form end mange af de andre deltagere ved Diplomatico World Tournament.

Vinderen af konkurrencen blev den New Zealandske bartender Sai Charan, der med sin energiske og udadcenfte personlighed tog dommerne med storm. Du kan se opskrifter fra de top-tre placerede bartendere her.

Smag verdens dyreste rom

Finalisternes cocktail opskrifter:
JUST IN TIME af Sai Hamsala – New Zealand. 1. plads
  • 45ml Diplomatico Blanco Reserva
  • 15ml Dom Benedictine
  • 45ml frisk presset ananasjuice
  • 10ml Limejuice
  • 15ml timian sirup (1:1)
  • 2 dashes Paychauds bitters
  • Pynt: Citron twist og stjerneanis

REMEMBER THE LOVE af Orlando Marzo – Australia. 2 plads

  • 50 ml Diplomático Reserva Exclusiva
  • 5 ml Papelón og honning sukker
  • 5 ml Cherry liqueur
  • 20 ml Lillet Rouge
  • 2 dashes chocolade bitters
  • Pynt: Kugle af is med orange twist

 

DIPLOMÁTICO PUNCH af José Luis León – Mexico. 3. plads

  • 50 ml Diplomático Reserva Exclusiva
  • 25 ml Port (Ruby)
  • 10 ml Maraschino
  • 7.5 ml frisk lime juice

 

 

Nyt barudstyr – Mixmeister.dk er den førende webshop i