Mojito RTD invasion

0

Som tidligere beskrevet i “Pepsi Mojito” er der fortiden en hel invasion af mojito look a like produkter på markedet. Senest fandt jeg disse to i SuperBest, (der iøvrigt har et ganske fint soriment) – En VK Mojito “original alcoholic mix” og en Silver Star Mojito long drink. Sidstnævnte iøvrigt fra svenske Åbro, der jo står bag de populære Rekoderlig cider. Deres Silver Star indeholder faktisk æble og pærevin som hovedingrediens, præcis som deres cidere. Så vi har faktisk at gøre med en Mojito cider.

En smagsvurdering af de to produkter kommer her i løbet af weekenden, indtil et par billeder:

VK Mojito

Produceres af globalbrands og har en alkoholprocent på 4%. Pris omkring 22 kr
Smagskommentar: Ligner, dufter og smager som en Smirrnof Ice, med det lille twist af en svag mynte smag. For et RTD produkt er det faktisk ganske godt gået, dog synes jeg ikke den har ret meget med mojito at gøre, men i modsætning til Silver Star, så kan den ret faktisk godt drikkes.

Silver Star Mojito long drink

Med en alkoholprocent på 4,7%. Pris omkring 16 kr

Smagskommentar: Hold da op en gyslig farve! Det må vist være grunden til at den sælges på dåse. Farven er tæt, næsten skrigende, grøn! Den dufter på ingen måde af noget der ligner en mojito, og smagen er langt fra noget der ligner Mojito’ens dejlige smag. – Man kan godt fornemme lidt æblevin eftersmag, kombineret med noget syntetisk lime. Men mynte? Intet.
Helt ærligt, det her er så ringe, at jeg næsten tør vædde på, at åbro aldrig selv har smagt en mojito. Selvom mine forventninger ikke var ret høje, så skuffer denne mojito-cider for alvor! Beklager åbro, men den her vil aldrig leve op til sit navn, Silver Star Mojito.

En kollega nævnte at den smagte nu egentlig meget godt, men den skulle bare hedde noget helt andet, Green Apple eller lign, så man ikke havde forventning om noget mojito look-a-like produkt.

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk - Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.