Varme vinterdrinks

2

Selvom vi ikke har lyst til at sige det højt, så kommer vi dag for dag tættere på vinteren, dårligt og koldt vejr. Så tænker man ikke lige straks på lækre cocktails?.. Nej, men den kolde tid giver dog også anledning til ordenlig omgang hygge, og lækre varme drinks og desserter. Det er hvad dette indlæg vil handle om – nemlig vinterens dejlige varme drinks.

En klassiker som te med rom kan man naturligvis altid nyde, men her kommer mine bud på nogle lækre varme drinks:
Varm ufiltreret æblejuice

20 cl God ufiltreret æblejuice (læs iøvrigt testen af ufiltreret æblejuicer)
2 cl Ingefærsirup
2 cl Vanillesirup
1 cl Karamelsirup
1 kanelstang / lidt kanel / 1cl Kanelsirup

Alle ingredienserne opvarmes i en gryde, og når den er tilpas varm, nydes den 🙂
Smagen er dejlig krydret æblejuice med eftersmag af ingefær og karamel. Starter blidt ud med overvejende æble-karamel smag. Dufter herligt af æble og kanel, og er helt sikkert et hit i juledagene.
Ønskes en alkoholisk drink, så kan man med fordel tilføje 4 cl mørk kom i glasset, inden man tilføjer den varme æblejuice.

Der kan naturligvis også laves andre versioner af denne dejlige drink, er man f.eks. ikke til ingefær, så kan man sagtens undlade denne. En anden interessant udgave af denne drink lavede jeg forleden, hvor jeg brugte samme mængde æblejuice, men tilføjede 2 cl chokoladesirup og 2 cl karamelsirup. Det gav en meget sødere drink, som jeg er ret sikker på børn vil elske!

Er man til det lidt mere syrlige, kan overstående opskrift også piftes op med noget frisk citronsaft, evt. lidt pæresirup/neutralt sirup til at runde den af med. Udlad i så fald andre sirupper, og brug gerne lidt vanillepulver samt kardemomme for at krydre æblejuicen. Er man til ingefær, så kan det også varmt anbefales at tilføje lidt ingefærsirup i denne lækre og smagsfulde variant.

Cremede vinterdrinks
Man kan selvsagt lave mange lækre vinterdrinks, og især en genre er ganske god at kaste sig ud i. Nemlig de varme mælkbasserede drinks. En varm kop kakao med rom/congac/calvados og et skud kaffesirup – det kommer man aldrig galt i byen med!

Her et par nemme lækre varme drinks med mælkeprodukter i:

20 cl kakaomælk
2 cl kaffesirup (chokolade, karamel, anis, hasselnød, irish coffee….)
4 cl spiritus efter eget valg (congac og rom er særligt gode, ligesom den søde tand vil fortrække en god kaffelikør)

Opvarm kakaomælken i en gryde sammen med siruppen. Når den er tilpas varm, tages et glas frem og spiritussen kommes i. Hæld herefter den varme kakaomælk over. Pynt evt. en klat flødeskum og lidt revet chokolade på toppen heraf.

Varm Vestkyst
15 cl varm kaffe (som du bedst kan lide den)
3-4 cl Westerhaws Olie (en genial engelsk lakrids shot på 35%)

Den varme kaffe hældes op i et glas og Westerhaws Olien tilføjes.

Der kan laves et utal af varianter fra disse opskrifter jeg her har kommet med, og mine anbefalinger er som følgende:

Den varme bassis består af kaffe, kakao eller chokolade.
Tilføj et par smagspåvirkere – sirup og/eller spiritus
Pynt med flødeskum/lille kugle vanilleis samt revet chokolade eller chokoladesovs.

Æblejuice egner sig også rigtig godt til varme drikke, og især ingredienser som vanille, kanel, karamel og ingefær passer godt i. Andre frugtjuicer kan være svære at lave drinks udaf, udover de kendte klassikere som hyldebær(blomst) med citron.

Share.

About Author

Skrevet af Teamet bag DrinksMeister.dk - Skandinaviens største bar og drinks magasin siden 2008.

2 kommentarer

  1. Hej DrinksMeister

    Har du smagt den nye løgemose æblejuice med ingefær? – Den tror jeg du ville synes om! Den er nemlig rigtig god.

    Man kan få den i netto.

  2. Hej Retro,

    Jeg har faktisk smagt deres æblejuice ingefær, men fik desværre kun fat i én liter. De har iøvrigt også lavet en æblejuice med mynte, som i en mojito vil gøre sig godt.

    Ellers kan man jo bare selv tilføje ingefær – det nemt og billigt 🙂

    Håber der kommer flere spændende varianter på hylden, dem kan man aldrig få nok af 😉

Leave A Reply

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.