Lav hjemmelavet snaps
Naturen er et kulinarisk skattekammer, der bare venter på at få plukket sine gastronomiske vidundere. Med efteråret går vi den smukke, farverige tid i møde. Vinteren overtager med glitrende effekt på nøgne grene, og begge dele er et stykke smuk natur, som kan bruges som ingrediens i din næste kryddersnaps.
Når efteråret indfinder sig, forsvinder mange muligheder for at indsamle friske urter og blomster til den hjemmelavede kryddersnaps. Til gengæld åbner den farverige efterårssæson op for helt andre muligheder, der kan glæde snapsebryggeren og efterårsgæsterne med en anderledes lille én at lune sig på.
Se også: Aalborg basis snaps
Også vintermånederne er traditionelt en mager periode at arbejde ud fra som kryddersnapsemager, hvis man kun samler ingredienser i naturen. Men faktisk er vintermånederne også rige på interessante og anderledes smagsskatte, som er spændende at bruge i den hjemmelavede snaps.
Aalborg Akvavit præsenterer her to smagfulde kryddersnapse, der giver ekstra stemning til den mørke tid.
Kryddersnaps på efterårsløv
Pluk efterårets gyldne blade fra bøg, eg eller ahorn og fyld så mange i et glas Aalborg Basis Snaps, som glasset kan indeholde – samtidig med at bladene er dækket. Lad dem stå og trække i ca. én uge til farven fra bladene er kommet over i snapsen.
Smag løbende på snapsen – gerne dagligt – og hvis du føler,
at smag og snaps er tilpasset inden ugen er omme, fjernes
bladene og snapsen filtreres igennem et kaffefilter eller et
klæde. Du kan evt. give snapsen mere fylde ved at justere den med fem til 10 dråber agave- eller ahornsirup.
En kryddersnaps lavet på løvtræers blade smager diskret nøddeagtig med svagt syrlige noter som eftersmag.
Kryddersnaps på vinterkviste
Find et kirsebærtræ, piletræ, rønnebærtræ eller et æbletræ. Klip et par grene på tykkelse med en lillefinger af træet. Skær efterfølgende stykkerne i mindre bidder på ca. syv til otte cm. Og skræl barken af. Kom en lille håndfuld afbarkede grenstumper i et glas Aalborg Basis Snaps og lad det stå og trække i to til fire uger. Smag løbende på snapsen og fjern evt. grenene før det anbefalede antal uger er gået, hvis du synes, smagen er perfekt inden da.
En kryddersnaps lavet på rønnebærtræ eller æbletræets grene har en svag marcipanagtig smag. Snaps lavet på bøg har en let sødlig smag, mens pil er lidt medicinsk eller aromatisk i retning af kanel.
Gode råd, når du laver din egen kryddersnaps:
- Brug hele råvarer, og undgå så vidt muligt at skære i dem, når du tilbereder din snaps – medmindre andet står i din opskrift – eller det skal gå meget stærkt.
- Anvend økologiske eller usprøjtede råvarer og skold dine krydderurter, inden du kommer dem i glasset med Aalborg Basis snaps.
- Smag jævnligt på din kryddersnaps, mens råvarerne er i.
- Fjern råvarerne, inden farve og smag bliver kedelig. Opbevar din snaps et køligt sted.
- Undgå direkte sollys.
- Justér smagen i din snaps undervejs. Tilsæt eventuelt mere Aalborg Basis Snaps, hvis smagen bliver for kraftig, eller honning eller sirup, hvis du vil lave likør. Du kan også tilsætte lakridspiber eller farvede bolsjer, hvis din snaps er blevet for bitter, og du vil lave den om til shots.
- Jo mere grov en råvare er, jo længere trækketid skal den have. ”Bløde” råvarer såsom bær og citronmelisse kan gøre en snaps færdig på seks timer til halvanden dag. ”Hårde” råvarer såsom pilekviste behøver op til seks uger.