Avokado

Avocadoen kommer fra det nordlige Mellemamerika, nærmere bestemt fra Honduras over Guatemala til den sydlige del Mexico.

Nu om dage dyrkes avocadoer overalt i de tropiske og de varmeste af de subtropiske områder. Pga. det er det muligt for os at købe avocado året rundt.

Navnet “avocado” stammer fra de folkeslag, som var de oprindelige mexicanere. Ordet Avocado betyder testikeltræ og hentyder til, at frugterne på træerne ofte hang to og to sammen og derved minder om de mandlige reproduktionsdele. Det er sikkert også forklaringen på, hvorfor at frugten har fået det ry, at den virker seksuelt stimulerende.